Dobok reglement

 

 

Når man træner Taekwondo under Dansk Taekwondo forbund, skal man have reglementeret dragt (dobok) på. Som du kan se nedenfor er der regler omkring dette:

 

Dansk Taekwondo forbund

  • Til DTaF arrangementer skal den officielle Taekwondo dobok overholde de til enhver tid gældende regler i World Taekwondo Federation (WTF-recognized).

     
  • Såfremt klubben har et klubmærke, skal dette bæres på dragtens venstre brystside.
     
  • Dansk Taekwondo Forbunds instruktørmærke kan bæres på dragtens højre ærme.
     
  • På venstre ærme kan bæres et mærke med relation til Taekwondo, eksempelvis lokalt tilhørsforhold.
     
  • Det er ikke tilladt for kupbærere at bære sort eller sort/rød revers på deres dobok.
     
  • Det er ikke muligt at deltage i Dansk Taekwondo Forbund's officielle arrangementer iført ureglementeret dobok, uden forudgående skriftlig tilladelse fra DTaF.
     
  • I forbindelse med træning og anden aktivitet af ikke officiel karakter, kan anvendes dobok af anden udformning end den officielle.

 

Bælte vejledning

Kupgrader
10. Kup — hvidt med 1 gul streg
9. Kup — gult
8. Kup — orange
7. Kup — grønt
6. Kup — blåt
5. Kup — blåt med 1 rød streg
4. Kup — rødt
3. Kup — rødt med 1 sort streg
2. Kup — rødt med 2 sorte streger
1. Kup — rødt med 3 sorte streger

Stregerne på bæltet skal være 1 cm bredde. De skal placeres med 1 cm afstand.
Den første streg skal placeres 5 cm fra enden af bæltet.
Stregerne skal sidde på det bundne bæltes venstre side.

 

Dangrader
Indehaver af dangrader bærer sort bælte.
Indehaver af poomgrader bærer sort/rødt bælte.
Dan- og poombærere kan markere deres grad med streger på det bundne bæltes venstre side.